Robotstøvsugerproducenten Dreame lancerer nu den intelligente og avancerede alt-i-en robot, med bevægelig støvfanger, og som renser sig selv i sin basestander.
København 1. september 2023 – Dreame, en af markedets førende producenter af rengøringsteknologi såsom robotstøvsugere, har ved dette års IFA-messe i Berlin lanceret DreameBot L20 Ultra, en af markedets mest avancerede kombinerede robotstøvsuger og -moppe.
DreameBot L20 Ultra byder blandt andet på et særligt børstesystem, der kan rengøre helt ind i hjørnerne, effektiv støvsugning på alle typer underlag med en højere sugeevne end konkurrenterne og avanceret lade- og rensestander, som selv renser robottens moppe og skifter vandet, så den altid er ren og parat.
”DreameBot L20 Ultra er vores bud på at automatisere den hjemlige rengøring på den mest effektive måde. L20 Ultra garanterer, at der ikke er støvfyldte hjørner eller glemte områder på grund af moppens manøvreringsevne og effektfulde AI, hvilket ellers tidligere har været et problem med robotstøvsugere,” siger Ana Wang, Head of CIS & Northeast EU Regional fra Dreame.
Alt er automatiseret
L20’s myriade af moderne teknologier indebærer blandt andet bevægelig moppe til at kunne komme ind i hjørnerne, 7.000Pa sugeevne, et avanceret Duo-Scrub-moppesystem, automatisk vand- og sæbeopfyldning og udskiftning af beskidt vand – og hvis baseenheden tilsluttes vandkilde, så automatiserer den hele processen og vedligeholdelsen af robotten. Tilslutnings-kit sælges separat.
Faktisk er det automatiske system så effektivt, at du kun behøver at interagere med robotten hver 75. dag.
”For os handler det om at lave det mest selvdrevne system muligt, og det er lykkedes med L20 Ultra. Den renser selv sin moppe, tømmer støvsugeren, fylder vand og sæbe på og tørrer også moppen, inden den igen skal støvsuge for at undgå våde linjer. På den måde kan du tænke på alt andet end støv og snavs på gulvet,” siger Ana Wang.
Intelligent kortlægning
DreameBot L20 Ultra kan oplade på ingen tid og understøtter både Siri og Google Assistant i Norden. Den er udstyret med et 6.400 mAh stort batteri, som har hurtigopladerfunktion. Ligeledes kan du sætte særlige områder, som skal rengøres oftere i den tilhørende app, ligesom du kan vælge områder, som skal undgås.
Den kunstige intelligens lærer også af at rengøre dit hjem og vil automatisk kortlægge, hvor i hjemmet der oftest er brug for ekstra rengøring, såsom i køkkenet, og den tilpasser også sin rengøring efter årstiden, så den kan tackle pollen eller jord fra gummistøvler.
Det, sammen med den indbyggede AI Pathfinder Smart Navigationssystem, sikrer en grundig og omfattende rengøring. DreameBot L20 Ultra kortlægger automatisk dit hjem og kan blandt andet identificere objekter, så det tilpasser sig de omgivelser, det befinder sig i – selv i mørke omgivelser.
Tilgængelighed og flere oplysninger
Dreame L20 Ultra er tilgængelig i Danmark fra medio september 2023 til en vejledende pris på 8.999 kroner.
Læs mere om Dreame DreameBot L20 Ultra her.